Livet slår, Livet tager!

Mine forventninger var skyhøje inden jeg skulle ind og se nyfortolkningen af Johannes V. Jensens romanklassiker Kongens fald. Dels da opsætningen er skabt i samarbejde med Det Kongelige Teater og dels med baggrund i de udfoldelsesmuligheder som de nye scenefaciliteter på Aarhus Teater kan bibringe.

Historien er den klassiske historie med Christian den II’s tab af tronen og indespærring på Sønderborg Slot. Skildringen sker gennem de oplevelser og iagttagelser som barnebarnet til Mikkel, der er Christian den II’s tro væbner, gør sig. Jeg føler mig ganske godt underholdt gennem hele forestillingen.

Stor applaus til hele skuespillerholdet der uden undtagelse leverer en helstøbt og professionel præstation. De to hovedrolleindehavere Peter Christoffersen og Joen Højerslev, der spiller henholdsvis Christian den II og Mikkel Thøgersen skaber sammen med Maria Rossing, der spiller Ide, en flot teaterforestilling.

Kostumerne er flotte og til dels fantasifulde. Vi ser både en hjerne springe og jongleren med røde lygter.

Scenografien er til dels opbygget i en form for kurveflet der på den ene side virker let og overskuelig men også storladen og voluminøs. Dette kombineres med et stort akvarie med vand. Vandet bliver en gennemgående effekt gennem hele stykket, da scenen næsten kommer til at virke som en stor vandpyt. Jeg er vild med de skjulte sceneskift som gør at stykket får et glidende uden store sceneskift.

Hver for sig er alle præstationerne i top og det er eminent underholdning, men helhedsindtrykket kan for mig virke en anelse forvirrende og uroligt. Stykket er instrueret af spanske Carlus Padrissa, der med en anden kulturel baggrund skal formidle en dansk højkulturel fortælling og for mig fortager helstøbtheden sig lidt i alle de effekter stykket indeholder. Mine forventninger til stykket indfries næsten og jeg føler mig glimrende underholdt. Jeg giver med baggrund heri stykket fire kongekroner ud af seks mulige.