Kiosken, der har - næsten - det hele

"Mustafas kiosk" er bestemt ikke en helt almindelig kiosk.
Her skal man nemlig selv sige 'ding - dong', når man kommer ind i kiosken, men til gengæld er betjeningen i top, og man kan købe næsten alt.

Og det får man som publikum en dejlig musikalsk og poetisk prøve på i løbet af stykket, som spiller ca. 50 minutter.
Man kan købe lyden af vind og vand samt sange til forskellige lejligheder. Kiosken er også leveringsdygtig i hår og briller, huer, halstørklæder, musikinstrumenter, chokolade og gravkøer - bare for at nævne nogle eksempler.

Teksten er Jakob Martin Strids, og den er uforlignelig, men går nok hen over over hovedet på de små. Den er forbeholdt de voksne. Og dem der skal der selvfølgelig også være noget for.
Til gengæld er musikken og brugen af herlige - og nogle gange lidt 'farlige' dukker - samt skyggespilkulisserne lige noget, der rammer og fascinerer ungerne.

Fire kroner, fordi forestillingen er gennemmusikalsk og velspillet. En sammenhængende historie er der ikke tale om, snarere en række løsrevne fortællinger fra en rodet kiosk - og den fanger ungerne nok ikke. Ved de mon, hvad en kiosk i det hele taget er?
Hvis ikke, så har de en lille idé om det, når de har set denne forestilling.