Sagen er den... Frk. Nitouche er bare forrygende

Vi kender alle Frk. Nitouche. Vi kender historien, musikken og replikkerne. Vi kan alle huske Dirch Passer og Lone Hertz danse rundt til ’Grenadervisen’. Det er nogle ret store sko, der skal fyldes på i den nye opsætning af Folketeatret. Men allerede fra første sekund af forestillingen bliver man taget med tilbage til 1800-tallet. Det er værd at bemærke, at denne forestillingen er baseret på operetten Mam'zelle Nitouche og ikke filmen Frøken Nitouche. Gør det en forskel? Ikke den store, men historiens navne og dele af handlingen er anderledes end sidst vi så Dirch og Hertz i rollerne. Det klæder forestillingen, og det føles som om, at man kommer endnu tættere på personlighederne, som alle spilles af virkelig dygtige skuespillere, der må siges at være multitalenter.

For det første: Pelle Hebsgaard formår at gøre både hr. Célestin og Floridor ære, og det lykkes ham at gøre rollen til sin helt egen. Selvom vi alle husker Dirch i rollen, så kan Pelle simpelthen forføre publikum så meget, så vi nærmest ønsker, at han havde levet i 1963, så han kunne have spillet rollen der også. Med varme, klodsethed og usikker tale griner jeg stadigvæk dagen efter af hans levering af replikkerne. Sådan kan man jo blive ved med hele ensemblet, men jeg vil opsummere og sige, at de alle leverer en pragtpræstation. De kan både klare skuespillet, sangen og musikken. Det er imponerende. Lone Hertz leverer en rørende priorinde, og hvor er det dog fantastisk at se hende tilbage i klostret. Trine Gadeberg må også nævnes for en fuldstændig overbevisende Corinna, der med blink og glimt i øjet er den helt perfekte primadonna. Hendes manse, altså teaterdirektøren, i form af Asger Reher er også i topform.

6 kongekroner er det højeste, jeg kan give. Desværre. Så hermed en klar anbefaling til alle, der trænger til en musikalsk, humoristisk, varm og rørende teateroplevelse. Tak for den og tillykke til holdet!