Potent / potens

Velspillet og veloplagt teater om unge mænds udvikling og eksistentielle kriser.
På en virkelig humoristisk og underholdende facon følger vi en, nok ret typisk, ung mands udvikling, først sammen med kæresten, hvor der alligevel manglede noget, indtil hun var væk og pludselig var ”the only one”. Så kan man jo kaste sig ud i byggeprojekter, blive en rigtig handyman og feste igennem med gutterne, for at glemme savnet og bilde sig selv ind, at alt er godt. Undervejs i al humoren flettes alvoren ind i form af minder fra barndommen om mobning i skolen, ensomhed og en fars manglende nærvær.
Men nu må man jo vise man har nosser, tage en fin uddannelse, med engelsk titel, naturligvis, tjene penge, blive til noget. Dog lurer stadig drømmen, som også var faderens, om at bygge en båd og sejle ud.
Forestillingen krydres med fine performances (mere eller mindre påklædte) til passende musik, især holdt jeg meget af Pinocchio-scenen ”I´ve got no strings”. Rigtigt godt!
Scenografien er virkelig godt tænkt og fungerer perfekt, i al sin enkelhed.
Eneste indvending: i et par af scenerne overdøvede musikken næsten skuespillernes tale.