Oh happy day - og dét var det!

Jeg kommer ind, sammen med min ledsager, og udbryder “ej, SE! Scenografien er et KÆMPE klædeskab!”. Det fungerede super godt med det “kæmpe klædeskab”, fordi flere scener kunne udspille sig samtidig, og både nogle i forestillingen kunne agere publikum til noget, samtidig med vi både var publikum til det, de så, og til dem. Jeg var pjattet med, hvordan den fjerde væg blev brudt flere gange, og vi i publikum blev inddragede! Jeg synes virkelig skuespillerne gjorde det godt, og kendte faktisk ikke Mathias Sprogøe på forhånd! Sad og blev helt sentimental, fordi udover at være musical-entusiast, så elsker jeg gamle danske film, og samtidig med jeg anerkender skuespillere som deres egne, blev jeg også helt rørt over at se Ove Sprogøes barnebarn ligne en ung udgave af sin farfar, og høre en stemme, som minder mig om ham. Han er lige så dygtig, og også helt sin egen! Har altid ærgret mig over, jeg ikke havde oplevet Ove Sprogøe live, selv om vi har været i live samtidig begge to. Alle skuespillerne gjorde det helt vildt godt. Jeg har aldrig fået set filmen, men den her forestilling giver mig da lyst til det, fordi jeg elsker musicals og gospel. Jeg blev også rørt over at se Kristine Yde i sådan en rolle. Jeg går meget i teatret på Det Ny Teater, og kender hende derfra. Blev suget helt ind i forestillingen, og følte selv jeg var med. Sådan har jeg altid haft det. Både når jeg har læst, hørt musik, set film og forestillinger. Kunne ikke lade være med at synge med, fordi jeg elsker at synge, men publikumsinddragelsen og de fantastiske kor, der sad som publikum også i siderne, gjorde at det virkede helt okay at tage det som en sing-along-forestilling, præcist som man kan opleve musical-film blive spillet som i biografer.

Jeg faldt fuldstændig pladask for Marie Mondrup, som jeg ikke syntes jeg genkendte, og så elskede jeg Ulla Vejbys uhjælpsomme engelsk! Synes virkelig skuespillerne var gode! Kunne heller ikke lade være med at grine af Kristian Boland, jeg også kender fra Det Ny Teater. Det var også virkelig sjovt med det gennemgående tema med den skål chips Tom Jensen næsten hele tiden skulle gå med.

Jeg var også helt vild med, at skuespillerne spillede forskellige roller, og at de blev inddraget i de musiske indslag, omend de måske virkede som uinteresserede i koret.

Jeg er MEGET begejstret, og vil i hvert fald anbefale ALLE at gå ind og se den! Jeg kunne sagtens se den igen og igen, og min ledsager, som egentlig hader musicals, omend hun godt kan lide at synge, blev også revet med. Hun udtrykte stor begejstring for forestillingen, og takkede mig for at tage hende med.