Lettere overflødig

"Det gør kun ondt en gang" bygger på den socialrealistiske ungdomsroman af samme navn, skrevet af Peter Krogholm. Det er fortællingen om en ung pige der ikke blot svigtes af sine forældre, men også af samfundet, der ikke formår at favne den unge fortabte pige Diana og give hende den hjælp og de midler hun har brug for. Det er en stærk, gribende og rørende fortælling om en ung piges kamp for livet, der skal forstås og udleves, efter en meget hård og brutal barndom med vold og store psykiske problemer afledt af et usikkert og ressourcesvagt hjem.

Det er derfor ikke et dårligt udgangspunkt for en dramatisering.

Dog fejler stykket grumt, på forskellige aspekter.
Musikken virkede komisk malplaceret og det var umuligt at høre hvad der blev sunget på grund af dårlig mikrofonføring. Setuppet, replikkerne og selv skuespilerne formåede heller ikke at levere, så publikum kunne kunne mærke, se og høre den voldsomt sørgelige, dramatiske og dog stærke historie. Det der blev serveret var en gang teatralsk råbe teater, og tilbage sad man med en tåkrummende følelse og pinagtig gåsehud.

Der skal dog alligevel gives en applaus til de to mandlige skuespillere Julius Mygind og Martin Geertz, der virkede professionelle og skarpe i deres roller modsat deres kvindelige medskuespillere. De får en stjerne.

Læs bogen tilgengæld, det er en vældig vigtig historie, der giver stof til eftertanke!