Incest skabte kulden og kærlighed skaber .....

Fortællingen tager sit udgangspunkt i en sekt, der forsøger at overleve, efter at alle årstider er blevet til vinter.

Sekten har sin egen gudedyrkelse i Attis, der fra starten af forestillingen står som en statue midt i sektens univers.

Attis bliver dog vækket til live efter et kys fra en ung pige. Denne hændelse betyder, at der igen kommer spirende forår, og at varmen kommer tilbage.

Sektens leder "Mor" har dog lavet regler/love om, at ingen må røre ved Attis, eftersom det vil betyde, at varmen igen vil forsvinde. Da Attis fortæller "Mor", at han har kysset med den unge pige igen, bliver "Mor" misundelig og overtaler Attis til at kysse "Mor".

Med et forsvinder varmen igen fra Attis. Dette udløser en dominoeffekt af mord og død.

Fortællingen kan nydes som en fantasifortælling om en sekt - men det dybere lag og moralen er, hvad incest gør ved ofrene og omgivelserne.

Skuespillerpræstationer er ganske fine. Om det er fremtidens stjerner på de skrå brædder må fremtiden vise.

Jeg har valgt at give tre kroner. For mig er det skuespilpræstationerne der trækker op, selvom fortællingen vinder ved eftertænksomhed.