Spændende opsætning
Vurdering:
Samlet vurdering:
Mens de kvindelige skuespillere på Aalborg Teater muntrer sig med Alice i Eventyrland, kan man på Lille Scene møde deres modstykker i form af 9 mandlige skuespillere i stykket Beton. Stykket handler om beton i alle facetter. Hvordan landmændene i gamle dage måtte sælge, og hvordan det den dag i dag koster menneskeliv at beskæftige sig med beton. At stykket opsættes i Aalborg er næppe en tilfældighed, og jeg tror de fleste, der bor i byen vil kunne genkende flere af de steder, der nævnes i stykket. Der var mest alvor - men også enkelte sjove steder.
Der var rigtig gode skuespillerpræstationer over hele linjen, og publikum var meget begejstrede, hvilket de ikke var bange for at vise skuespillerne efterfølgende. Absolut et stykke, der er værd at se.