Betagende, men uforløst

Når man læser foromtalen til Teater Refleksions forestilling, ledes tankerne hen til Tim Burtons film "Big Fish" fra 2003; et begivenhedsrigt liv gives retrospekt videre til den næste generation. Forventningerne er sat højt.

Forestillingen er imidlertid et stykke tid om at komme rigtigt i gang. Max Bering har en behagelig og inddragende stemme, han fylder rummet godt, men det tager alligevel et stykke tid, før vi for alvor drages ind i han og bedstefaderens univers.

Da det dog først er lykkedes, er vi glade for at være der, og vi har ikke lyst til at forlade det igen. Historien om bedstefaderen mangler måske en smule dybde og fokus, men den er til gengæld en fryd for sanserne. Max Berings historier om bedstefaderen underbygges mesterligt af de fine dukketeatersekvenser, det skarpt opsatte lys, og den søde musik i vores ører.

Men som sagt mangler forestillingen den smule dybde og fokus, som for alvor ville have gjort den interessant. Den berører modigt flere "voksne" emner som krig, intolerance og død, men den virker alligevel bange for at tale for højt om dem.

Hvis vi ikke skal have svarene på, hvordan bedstefaderen havde det med de emner, så skal spørgsmålene måske siges lidt højere og tydeligere, så publikum i det mindste kan reflektere over dem selv.

Emnet krig indledes med en såkaldt "McGuffin", som leder tankerne hen på Hitchcock og Tarantino, og vi sidder for en kort stund på kanten af sædet og venter på at opleve, hvad der skete med bedstefaderen, men det forbliver uforløst.

Børneforestillinger skal måske ikke råbe højt for at få deres pointer igennem for enhver pris, men når man vælger at bringe de voksne emner i spil, ville det være interessant at gøre mere end bare hviskende at antyde dem.

Hvordan døde farfar? Er farfar overhovedet død? Og hvordan havde farfar det med alle de store spørgsmål i livet, som han utvivlsomt har taget stilling til, som han konfronteredes med dem?

For børn såvel som voksne er "Min farfar" en smuk og betagende oplevelse, men da Max Bering til sidst forlader sin farfars skur uden så meget som at sige farvel, sidder publikum tilbage en smule uforløste.