Glimrende underholdning!
Vurdering:
Samlet vurdering:
KATAPULT har lavet en rigtig god opsætning med stykket ”Dette er vand”.
Vi følger P, der arbejder med salg af vand og er tilskuer til ”P’s værste dag i livet”. Næsten alt går galt. P bliver udsat for sexchikane af chefen, konen forlader ham og en tilfældig restaurantgæst udviser dis respekt overfor P ved at stille en sko på P’s tallerken. Selvom næsten alt går galt, formår P at holde fast i sine egne værdier og genopliver en subsistensløs med kunstigt åndedræt og hjertemassage, og det på trods af at personen har opkast i munden.
Jeg synes at stykket på dygtig vis er et spejl af det samfund vi lever i. En af de tankevækkende detaljer i stykket er hvordan virksomheder ønsker at se sig selv. Såvel P’s arbejdsplads som det hotel P overnatter på, har identiske værdier. Sammenfaldet vidner om en lemmingekultur der i et vist omfang er toneangivende for virksomheders værdier.
Stykket skildrer herudover på underfundig vis et billede af vores eget samfund, hvor egoisme, mangel på medmenneskelighed og empati er herskende egenskaber. Stykket giver således rig mulighed for efterfølgende refleksion.
Jeg er begejstret over skuespillerpræstationerne. Martin Geertz spiller på fremragende vis spiller P, men også Julie Zangenberg, der spiller chefen, gør det fantastisk. Jeg synes de to komplimenterer hinanden rigtig godt.
Scenografien bruges på glimrende vis gennem hele stykket og de små udskiftninger af rekvisitter og anvendelse af video giver glimrende sceneskift.
Det er mit første besøg på KATAPULT – men absolut ikke det sidste. I tilknytning til teateret er der en hyggelig cafe. Programmet udleveres gratis, så man som teatergæst får mulighed for at bliver introduceret til den oplevelser der venter.
”Dette er vand” er et gennemført stykke, som jeg belønner med 4 kongekroner og jeg vil helt klart anbefale alle at se forestillingen - det er glimrende underholdning.