”Fortæl om mit liv”

Det kan være intimiderende som en brun person, at skulle se en forestilling sammen med hvide mennesker, når forestillingen også eksplicit handler om oplevet racisme. Og når man så sidder som en af de eneste brune i publikum føler man sig hurtig udsat og ikke forstået. Men efter jeg var kommet mig over, at der næsten kun var hvide mennesker inde, og se forestillingen, og de hvide menneskers hverdags racistiske latter, over den ene protagonist 13 søskende, var lettet, overgav jeg mig fuldstændig til de to protagonister, den futuristiske scene, tog rumdragten på, og gik om bord i den lysende kapsel.
To mennesker, hver deres liv, i hver deres boks. Vi bliver transporteret ud i rummet. En lomme, hvor de overlevere en blå kasse til hinanden. Deres livshistorier. Og herfra begynder fortællingen om Maria og Mohammed.
Man kunne godt forestille sig, at det vil blive forudsigeligt i længden, at han fortæller hendes historie, og hun fortæller hans, at man vil kedes ved formen. Men det virker! Til tider glemmer man, at det var sådan formen var, og forvirres en smule over, at han bliver kaldt en lille tudeprinsesse eller hun Ossi. Det giver så god mening, at de hver især konfronteres med deres egen historie, og man mærker, hvilken terapeutisk virkning det har. Og mig som publikum oplever både genkendelse og katharsis. Deres kemi var slående, og deres tavse samtykke før, under og efter hver fortælling var rørende, og deres timing var genial og hylende morsom. Som om de lige skulle konfirmere med hinanden, om det nu var rigtigt det, de lige skulle til at sige eller lige havde sagt.
Scenografien og lydfladen var simpel og virksom. Deres scene var et lysende skelet af en kapsel, der bar dem op i et safe-space. Her var det sikkert at fortælle om racisme, om selvmord, om skilsmisse, overgreb, selvdestruktive tanker, og om krig, uden at nogen stillede spørgsmål eller kom med dømmende bemærkninger. Og jeg som publikum med mødt med absolut tillid. Stykket bærer på enormt mange, og komplekse lag, der giver stof til eftertanke, og samtale. Dette er en varm anbefaling, og jeg har meget lyst til at stige om bord, og se den igen.