Tankevækkende afgangsforestilling

Publikum var “fluen på væggen”, så – både med og uden rullende, håndholdt kamera – var vi med hele vejen, da de første udsendelser af reality-showet “Desert Island” blev forberedt og skudt i gang.

Konceptet i dette reality-show er, at 8 udvalgte kriminelle bliver samlet på en øde ø midt i Kattegat.
Her skal de indbyrdes konkurrere mod hinanden og samtidig charme sig ind hos seerne, og alle beskidte kneb gælder.
De deltagere, der ikke rigtig har noget “grimt” at byde ind med, har dårlig underholdningsværdi og bliver derfor løbende sendt hjem, altså tilbage bag tremmer. Den længstblivende – den værste af dem alle – derimod, kan vende tilbage til samfundet med en ren straffeattest.

Stykket “Desert Island” tegner et uhyggeligt billede af, hvor langt man som tv-kanal og tv-producer er parat til at gå for at opnå det forjættede seertal, der betyder, at udsendelsen ikke bliver langt ned.
Om programmet er underlødigt og moralsk og samfundsmæssigt nedbrydende er fuldstændig uden betydning, bare seertallet er det rigtige.

Man kan spørge, om det mon er realistisk underholdnings-tv fx at lade kriminelle dyste om en ren straffeattest?
Det er en skræmmende tanke, at det måske forholder sig sådan i en ikke-så-langt-væk fremtid, for vises der ikke allerede nu underholdningsprogrammer, hvor grænserne, for hvad deltagerne skal være parate til, er flyttet væsentligt de senere år. Der findes tydeligvis mennesker, som er klar til at fornedre sig for åben skærm.

På Teatret Zeppelins scene var “Ophelias afgangshold 2019. De leverede gennemgående fine skuespilpræstationer i dette stykke; nogle overspillede dog deres rolle, men jeg vil mene, at der er lovende teaterkræfter at hente her.

Scenografien var – helt i tråd med denne “Desert Island” low-budget produktion – enkel, men virkningsfuld. Manuskriptet var velskrevet og humoristisk – der var dog enkelte passager, hvor det ellers raske tempo gik noget ned i omdrejninger – men alt i alt var vi publikummer godt underholdt stykket igennem.