Verden i dag

Opsætningen er enkel: en rundkreds af stole, skiftende lys og mørke, til tider lyden af det brusende hav i oprør, til tider den mest saliggørende og smukkeste klassiske musik og så to mennesker, der hver har noget på hjerte, som de vil dele med os.

Vi er sammen med fiskeren fra den lille, italienske ø Lampedusa og pigen fra England, og deres fortællinger beretter om livets kampe og besværligheder, om håbløshed og død, men også om håb, glæde, hjælpsomhed, medmenneskelighed og de muligheder, livet trods alt giver os. Ordene maler voldsomme, stærke og uafystelige billeder frem på vores nethinder.

Stykket er et billede på verden, som den ser ud i dag, og det er bestemt ikke et smukt billede, men sådan ser virkeligheden altså ud, og det er det, vi skal forholde os til.

Der findes ikke et alternativ til sameksistens, så
vi må finde finde ud af at leve sammen alle sammen - trods alle de store forskelle. Og det skal være snart!
I stykkets slutning lader Lustgarten pigen og fiskeren mødes yndefuldt og respektfuldt i en menuet - et stærkt billede på, at i mødet mellem forskelligheder, kan der opstå noget smukt.