Melankolsk humor

Igår så jeg sammen med min veninde stykket lev menneske fra Odense Teater (værkstedet)
Da lyset tændes på scenen møder man lis og hendes mand der er kørelærer. Og allerede før første sætning er publikum færdige af grin. Lev menneske handler om 5 mennesker og deres kedelige liv med er komisk twist. De lange pauser og punchlines i stykket er meget velovervejet og ligger hvor de skal. Jeg grinte ikke ligeså meget som jeg havde håbet. Derimod fik jeg følelsen af irritation fra de lange pauser og den ligegyldige hverdags snak de forskellige karakterer havde gang i. Det i sig selv er en kunst, da især fordi det var så spor on.
Stykket var godt dog var det svært at leve sig helt ind i stykket pga. varmen og røgen i værkstedet. Mange hostede og rømmede sig.