Top-præstation, men kedeligt manuskript

Jeg var for første gang på Mungo Park teater, som jeg aldrig havde besøgt før, så vidt jeg kunne huske. Presset indgang. Vi stod i en lang kø, hvor man blev i tvivl om, hvem der bare skulle af med tøjet, og hvem der stod i kø til at købe noget, eller hente/købe billetter. Min ledsager og jeg stod i den lange kø, som stod noget brokket sammen ved indgangen, og det tog rigtig lang tid, før vi kom til - og det var svært at nå på toilettet. God introduktion til publikum, som jeg dog hørte fra toilettet. Der var noget timing der, som var lidt off. Kunne godt have ønsket mig at man sikrede sig at alle hørte det - især fordi man flere gange under forestillingen, som var en monolog, blev forstyrret af bimlende mobiltelefoner, knitrende slikpapir, med videre, så det var svært at holde fokus på forestillingen. Vi var forinden (introduktionen, jeg hørte fra toilettet af) blevet bedt om, decideret, at slukke vores mobiltelefoner.

Nåh, men til selve forestillingen! Absolut top-præstation af skuespillerinden! Det vil jeg meget gerne understrege! MEGET imponeret, hvilket også kunne ses i publikums insisterende klapperi, hvor hun kom retur flere gange til sidst, og vi lavede stående ovationer. Dog synes jeg selve manuskriptet var ret intetsigende! Blev til sidst meget træt af at høre om en polsk dame. Enkelte gange grinede jeg, og der var da også nogle budskaber, men det var virkelig svært, ikke lige at have lyst til at tjekke uret, som jeg ikke kunne tjekke, fordi mobilen jo var slukket. Meget enkel scenografi, som fungerede fint til det, den skulle, men for min skyld, måtte der gerne have været noget, som fangede vores opmærksomhed, ud over den gode skuespillerinde og manuskriptet. Der behøvede ikke være en skuespiller mere med, men der kunne godt have været indspillet en mandestemme, der kaldte utålmodigt, eller lignende, efter som det er hendes 60 års fødselsdag, gæsterne sidder nedenunder og venter på hende til.

Vil ikke afsløre for meget for folk, som skal ind at se den, men med den meget enkle scenografi, som var placeret i “et fjernt hjørne at scenen”, rekvisitter og relativt dunkle belysning, kunne der, med fordel, have været nogle lydspor, som bidrog til fortælling om fortiden.