Teater V har en vinder

Så sidder jeg her og skal skrive en anmeldelse af stykket "Sparta", men har endnu ikke fået 'hænderne ned' efter en af de stærkeste teateroplevelser længe.
Ved faktisk ikke, hvor jeg skal begynde, og hvor jeg skal slutte, for dette stykke rummer så mange lag, så mange problematikker, der alle er lige væsentlige og lige værdige og særdeles genkendelige for os tilskuere. Det maner til eftertanke.

Mon ikke alle mennesker har en drøm, som bærer dem oppe livet igennem, og som de vil realisere, den dag de kan. Og hvordan reagerer de så, den dag de realiserer drømmen, for blot at opdage, at den var uden substans; den var bare en dagdrøm, som intet har med virkeligheden at gøre?

Herbert, fantastisk spillet af Kristian Halken, må som efterlønner et sted i Provence - 2000 km. fra Danmark - erkende, at han er i live, men reelt kun har levet de to gange, han holdt sine nyfødte drenge i sine arme samt ved en Rolling Stones koncert i 90'erne. Alt andet i hans liv har udviklet sig på trods af hans intentioner. Han er en stor undskyldning for sig selv og alt, han rører ved.

Hans forhold til konen Lilly, forrygende spillet af Ditte Gråbøl, er en parodi af et ægteskab. Han hører hende ikke længere; han magter ikke at lægge ører til alt hendes small-talk raplen om alt lige fra kartofler til dopede cykelryttere. Han går i stedet på lokum, hvor han bogstaveligt skider på det hele - den ene gang efter den anden stykket igennem. Hun har med al snak verbalt formået at kastrere ham.

Forholdet til de to sønner er også langtfra godt. Elias, godt spillet af Carsten Bjørnlund, har politisk udviklet stik modsat Herberts ønsker, og det er han stolt af, og den autistiske Sebastian, utrolig stærkt og ægte spillet af Brian Hjulmann, kan han heller ikke nå, hvor gerne han vil, da han i sin tid gik med til at anbringe ham på et hjem. De har kun en fjern foldboldkamp til fælles.

Hvad gør man så i sådan en situation, langt fra Danmark og dybt desillusioneret i sit livs efterår?
Vil I have svaret, vil I samtidig se kanon-godt skuespil, så gå ind og se "Sparta" på Teater V og få - tror jeg - årets absolut største teateroplevelse. Stykket er særdeles velskrevet og fyldt med skønne replikker, og samspillet mellem de fire medvirkende er helt i top.
Det er stærkt teater, det er godt teater. Se det og bliv både dybt rørt og berørt.