I DAG:
Anbefaling - Scene

+ 1 + 0 = alENe

+1 anbefalet af Jette Malling
21. oktober 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
Forestillingen "+ 1" er et særdeles fint lille stykke om en ung piges ensomhed og usikkerhed, hendes mangel på både selvværd og socialt samvær med sine jævnaldrende. Og ikke mindst hendes higen efter at blive en accepteret og respekteret del af gruppen. At blive set af dem - koste, hvad det vil!

Kun må hun opleve livet som tilskuer gennem de sociale medier, hvor alt jo fremstilles som den rene lykke og den store never-ending fest. På de sociale medier er alle en succes, ser perfekte ud, lever det perfekte liv med perfekte venner i sus og dus. Intet kradser, intet gør ondt og ingen lider af ensomhed!

Stykket tager fat i mange relevante problemer, som opstår i takt med udbredelsen og især afhængigheden af at meddele sig på de såkaldte sociale medier, og her kommer både ung som gammel til kort, for sådan ser livet jo vitterlig ikke ud.

Stykket, som primært henvender sig til unge fra 14 år, er oplagt som udgangspunkt for en rigtig god snak om følelsen af ensomhed og oplevelsen af at stå uden for fællesskabet - noget vi mennesker ikke er skabt til.



Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
2nd Quake
Udgivelsesdato 20. nov
Karrusel af Kasper ØRUM
Udgivelsesdato 22. nov
KAYA SYNGER JOMFRU ANE BAND
Udgivelsesdato 25. okt
Leviathan
Udgivelsesdato 15. nov