I DAG:
Anbefaling - Scene

Forførende kunst på vers

CYRANO DE BERGERAC anbefalet af Camilla Jensen
6. september 2024
Vurdering:
Samlet vurdering:
Til de der endnu ikke har købt billetter til Cyrano de Bergerac.. KØB- KØB -KØB!

Forestillingen tager udgangspunkt i soldaten, forfatteren, dualisten og fritænkeren Cyrano de Bergerac, der foruden sine mange talenter er kendt for sin kæmpe næse. Cyrano de Bergerac er mester i poesiens forførende kunst og tåler ikke uorginale dueller i poesi. Han tåler heller ej sit eget spejlbillede da næsen kaster skygger og selvhad med sig. Derfor er Cyrano også overbevist om at han ikke fortjener kærlighed - og da slet ikke fra den smukke og kloge Roxanne - som han er meget betaget af! Roxanne er derimod betaget af den smukke soldat Christian. Christian er dog ikke særlig veltalende og de tre flettes efterhånden ind i et trekantsdrama, hvor Odense Teater selv skriver så smukt " ord kan forføre, men også bedrage".


Oprindeligt er fortællingen forfattet af Edmund Rostand, men er gennem Martin Crimp blevet moderniseret både sprogligt og indholdsmæssig. Det moderne og klassiske mødes med replikker på vers, men med nutidig klang i ordene. Forestillingen udspilles via en fantastisk scenografi som fortjener sit eget bifald - også et kæmpe cadeau til de kreative kostumeansvarlige og maskører, som også nytænker og bevarer, hvor det giver mening. Her vil jeg især gerne fremhæve kostumerne til Claus Riis Østergaards karakter De Guiche som var et virvar af flæser blandet med Carl Lagerfield blandet med "alfons"pelskrave.

Hele ensemblet gør det utroligt godt, ingen falder igennem og alle rim flyder så yderst tiltalende, rytmisk og ubesværet - Benjamin Kitter må dog få sit eget bifald herfra for sin mesterlige præstation!

Odense teater har gjort det igen!


OBS!!! Der forekommer scener med stroboskoblys, hvilket Odense teater også meddeler på deres hjemmeside. Dog er der tale om scener med "bomber" og scenerne bliver SÅ sanselig realistiske ,at jeg personligt vil fraråde folk der har oplevet krig på egen krop at se stykket.


Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
DET BEDSTE AF DET HELE
Udgivelsesdato 1. dec
NEXT TO NORMAL
Spilleperiode 5. dec - 25. jan
At the right time
Udgivelsesdato 27. nov
Tivoli Juleshow - Juleminder
Spilleperiode 3. dec - 4. dec