Kærlighedens Pris
Vurdering:
Samlet vurdering:
Flot sprudlende musical med skuespil, dans og sang, hvor det var tydeligt at mærke, at alle medvirkende virkelig stod sammen om at løfte i flok, og i det hele taget spændende med samarbejdet mellem teater- og musikvidenskab som bestemt var virkelig vellykket.
Forestillingen var efter min mening lidt for lang og kunne sagtens være afkortet lidt, men jeg bærer gerne over med det, for jeg følte mig helt sikkert underholdt hele vejen igennem, og fik stof til eftertanke.
Emnet om prostitution er relevant og vedkommende, for der er uden tvivl mange grunde til, at kvinder havner på f.eks. bordel, og hvordan slipper de så ud af det igen. Det er så nemt at være fordømmende, men er vi ikke i virkeligheden alle 3 i 1-kvinder???
Nogle gange bruger vi elskerinde-siden af os, andre gange er vi mor, kone osv., og i andre sammenhænge er vi moderne karrierekvinder - jernladies!
Vil glæde mig til forhåbentlig andre vækstlagsforestillinger fremover!