Tarmskyldning i et helt nyt perspektiv!

Når Molière og Rasmus Seebach mødes i en fantastisk fransk farce ... ja jeg havde nok heller ikke satset på den kombination, men sikke en befrielse. "Min engel min engel min engel" - udløste et oprigtig latterudbrud - ja faktisk et så højt, at jeg havde svært ved at høre det, der fulgte. Magisk!

Handlingen kender vi, derfor hermed ikke en anmeldelse, der ønsker at fremhæve forudsigeligheden i stykket. For det er forudsigeligt, vi ved godt, at hypokonderens kærlighed til sine indbildske sygdomme er større end til noget andet. Vi ved også godt, at inderst inde er Molières Argan en forpint mand, men som i virkeligheden bare gerne vil elskes, desværre har tarmskyldningernes intensitet taget til som Argans behov for kærlighed og kontrol bliver større og større. En ond spiral, der tømmer Argan's verden mere end på en måde ... og som tilsidst får verden til at forlade ham, Men Argan er elsket - han ved det bare ikke. Men vi elsker ham - os der ser ham, for han får os til at grine - en ordentlig latter-udrensning. Og sikke en forløsning.

Argan spilles fortrineligt af Kristian ... men men men
det må og skal kraftigt fremhæves, understreges of mejsles i sten, at Ditte Hansen i rollen som Toinette er spektakulær. Fuldstændig overbevisende på sand farce-revy facon involverer hun publikum og iscenesætter samtlige af sine med-spillere. Helt igennem magnifique!