Oliver Twist: Stof til eftertanke blandt store og små

At anmelde Oliver Twist på Aalborg Teater må jeg konstatere er lidt svære, end jeg umiddelbart forventede. Jeg tror, det handler om, at jeg var/er iklædt et par vældig voksen-mor-briller og har min syv årige ved siden af. Og der placeret i de behagelige, fine, røde sæder har jeg vel en eller anden forventning om, at en familievenlig opsætning af verdenslitteratur er på en bestemt (mild) måde. Det er udført solidt af nogle virkelig stærke skuespillerpræstationer og akkompagneret af et yderst velplaceret musikalsk sammenbindende orkester. Men mildt, syntes jeg ikke, Oliver Twist her var.

Jeg blev noget overrumplet af det dystre gennemtræk i stykket – helt fra begyndelsen. Lettet anspændt spørger jeg flere gange min datter, om hun er okay, hun nikker og siger ’ja ja – helt ok’ – og så må voksen-brillen med hang til at skærme mit barn for ondskab, lidelse og uretfærdighed hellere kravle tilbage i lommen igen. En enkelt gang lige før pausen – da Oliver falder ned ad en stige (og uden at spoile for meget) er blevet skudt i armen, og hele teatersalen henlægges i kulsort mørke, knuger den syv-årige hånd alligevel min og min datter siger ’Mor – han blev skudt’ – lige der indrømmede hun alligevel, at det var lige uhyggeligt nok. Vi talte om noget, som kaldes teaterblod, ketchup og kunstigt blod fra Halloween, og så blev det heldigvis helt spændende igen.

Da vi satte os i bilen igen på vejen hjem, spurgte jeg min datter, hvad hun synes om stykket, og måske taler hendes ord allerbedst. Her er et potpourri:
”Det var megaspændende – men også sådan ret ondt. Det var ikke ret mange gode mennesker, mor. Og det var synd for Oliver, at han var så fattig. Godt vi ikke er så fattige. Har jeg egentlig nogensinde set en fattiggård? Findes sådan der stadig sådan nogle, eller var det kun i gamle dage? Skuespillerne var rigtig gode – især hende med klappen for øjet, og ham drengen som var Oliver. Og så kunne jeg godt tænke mig, at du fandt den der sang (synger) ’Oliver, Oliver…’ på Spotify, så vi kan høre den, når vi kommer hjem.”

Jeg foreslår også, om hun ikke syntes Mr. Brownlows søster var sjov, og til det svarede hun: ’Det ved jeg egentlig ikke’. Jeg måtte igen sande, at det var voksen-brillen, der satte enorm pris på den karakters spidsfinde, skarpe og ironiske indspark, indspark der lysnede op blandt det dystre – og på den måske tænker jeg, at jeg for vores vedkommende konstaterer, at Oliver Twist er en forestilling, der giver stof til eftertanke både hos store og små.

Alt i alt tak for en god oplevelse til Aalborg Teater, vi kommer meget gerne igen, også hvis der er back-stage arrangementer, hvor man lærer om kostumer, parykker, effekter og teaterblod.
Og så har jeg desværre ikke kunnet finde ’Oliver, Oliver…’ på Spotify, så vi nynner og synger den bare selv.