Når “kernefamilien” er et krakeleret glansbillede, som er blevet blankpoleret!

Jeg synes det her stykke rammer SPOT on på det at have en alkoholiker i en familie, eller generelt en dysfunktionel familie! De skildrede super godt de følelser, der er forbundet med det! Hvordan en familie ofte helst skal fremstå som et så blankt poleret glansbillede, som overhovedet muligt - og så er det totalt ligegyldigt, hvor krakeleret, det er under den polerede overflade! Hvordan der kan blive fortalt historier om familier som kernefamilier, og nogle endda misunder familier, men som de intet aner om, andet end, hvordan det ser ud på overfladen! Hvordan det at være en kernefamilie måles på, hvordan hvert enkelt familiemedlem fremstår overfor omverdenen. Grunden til denne forestilling ikke får 6 kongekroner, er fordi jeg blev forstyrret af det absurd teater-lignende ved det! Der var noget “støj” for mig, i form af høje lyde og kraftigt lys, som desværre, til tider fjernede fokus for den uovertrufne, rammende skildring af, hvordan en dysfunktionel familie er - og hvilken betydning det har for hvert enkelt familiemedlem, og hvilke roller, de må indtræde i, for at være en del af den virkelighed, som deres familie er! Der var meget tydeligt en reference til Goffmans “hverdagslivets rollespil”, hvor der er frontstage og backstage, facade, og så videre! Den enkle scenografi og de få rekvisitter gjorde det også meget tydeligt, hvornår de enkelte familiemedlemmer, som skuespillerne repræsenterede var henholdsvis frontstage og backstage, i forhold til enten omverdenen, eller de enkelte familiemedlemmer, for at bevare familiefreden, selv om de, hvilket skuespillerne skildrede super fint, var nervevrag inden i, og tydeligt mærkede af den usunde familiedynamik! En familiedynamik, hvor det at “forlade” familien, omend det kun er for en stund, er at svigte de tilbageværende, og lave en revne i det polerede glansbillede, så det må poleres på ny!

Er pjattet med den meget enkle scenografi, som ikke fjerner fokus fra det tabuiserede emne, dette skuespil omhandler, og den meget tydelige overgang mellem front - og backstage.

Den kører ikke ret længe, endnu, så hvis du vil ind og se noget meget vedkommende, eller eventuelt spejle dig i det, fordi du kommer fra en familie, der, på én eller anden måde, er dysfunktionel familie, så afsti afsted til Teater V i Valby, nær stationen!

Bagefter var der en snak med psykolog fra TUBA, en pige opvokset i alkoholiseret familie, samt skuespillerne, som, flere af dem, selv har erfaring med at være i en dysfunktionel familie! Et fint øvrigt indblik, samt mulighed for at spørge ind, eller selv komme med input!