I DAG:
Anbefaling - Scene

Nazistiske undertoner og musikalske overtoner

Ung blond pige anbefalet af Kathrine Glargaard Andersen
26. april 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Udover de iskolde White Russian som uddeles efter stykket, er smagen i munden blandet, men god, med en snært af absurd ironi, da vi efterfølgende står i skibets varme midte på Bådteatret.

Tre kvinder har lige formået, at samle elementer som nazisme, homoseksualitet og musical i ét og samme stykke, foran et tætpakket og nærværende intim-publikum. Virkede det? Ja, det gjorde det med sikkerhed, men at bruge ord som fængslende og dragende ville være en overdrivelse. Dog havde stykket en tilstedeværende, pulserende nerve, som kom til udtryk til dels i skuespillernes skarpsindige og ironiske replikker, som bragte rullende latter frem i én, og til dels ved den direkte brug af back-beats og instrumenter på scenen.
Desværre herskede der generelt en lille usikkerhed hos de optrædende, når instrumenter, ironi og indlevelse skulle kombineres og udformes til ét specifikt udtryk, hvilket gik ud over præcision og troværdighed når musikinstrumenterne blev taget i brug. Dog hev den mere overbevisende tre-stemmige vokale præstation stykket som musical op.

Ung Blond Pige er baseret på et hav af følelser, som udspiller sig imellem to søstre og en ny pige i deres gymnasieklasse. Venskaber, 'lebbe'-kærlighed, løftebrud og jalousi er på menuen, når de tre tøser byder op til dans i en alternativ og absurd rock-musical med nazistiske, grove undertoner og musikalske, elektroniske overtoner.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr