Rå og poetisk eftermiddag

At læse Tom Kristensens lyrik har altid påvirket mig. Man gribes, røres og berøres af hans sanselige, saftige og farverige sprog, og man er en smule ændret - og beriget - hver gang.

Sådan havde jeg det også, da jeg forlod Teater V efter at have været i rigtig godt musikalsk selskab med Jesper Lohmann, pianisten Bjarne Sahl og bassisten Eva Malling en søndag eftermiddag.

Skal du skrive lyrik, kræver det ro at gribe, siger Jesper Tom Kristensen Lohmann i begyndelsen af forestillingen, men roen bliver i en periode af Tom Kristensens liv udskiftet med angst, uro, kaos og følelsen af værditab, og drankertilværelsen ligger og venter lige om hjørnet.

Forestillingen skildrer gennem både musikken og valget af lyrik fint udviklingen fra den labile, heftig drikkende og hårdt slående værthusslagsbror til den stabile og menneskekloge lyriker. Der er en poetisk råhed over forløbet fint illustreret med ølkasser som eneste dekoration. Og mere behøves ikke, for det er ordene og musikken, der er det væsentlige i denne fine musikforestilling.

Men det leder mig til et STORT SUK. Teater V's lydanlæg er jammerligt. Gang på gang var lyden ulden og rigtig mange ord gik tabt for min ledsager, som til sidst opgav at følge med i sangenes indhold og nøjedes med at nyde musikken. Også jeg missede desværre en del ord, og min hørelse er der ikke noget galt med. Gør noget ved lydanlægget, for vi vil have det hele med. Hver gang!