Smukt kærlighedsdrama på Bollywood-sprog
Vurdering:
Samlet vurdering:
Haroon, der er spillet af Janus Nabil Bakrawi, er en yderst karismatisk og følelsesmæssig dansktalende indisk mand og er, ifølge ham selv, en berømt og verdenskendt Bollywood-stjerne. Han er fløjet ind fra Bangkok til en psykiatrisk afdeling i København, hvor han skal indlægges hos afdelingslæge, Jens, spillet af Thomas Corneliussen. Jens er Haroons direkte modsætning; han er følelsesmæssigt forstummet og er hemmeligt forelsket i sygeplejersken, Mette.
Haroons ankomst sætter afdelingen på den anden side, og pludselig bliver patienter helbredt og kærligheden imellem Jens og Mette blomstrer, alt imens scenen bliver prydet af smuk indisk dans, farverigt Bollywoodinspirerende lys og ørehængende rummelig musik. The Bollywood Trip drager konstant paralleller til den smukke film, Gøgereden, og tager tilmed sine tilskuer med til en anden verden, der emmer af glød og passion. De mange skuespillere og dansere holder sig ikke tilbage for at fuldende det storslåede og kreativt udførte metaforspækkede drama, hvori Vesten for alvor møder Østen.