Vidtfavnende musikalsk kabaret
Vurdering:
Samlet vurdering:
På mange planer er "Med lov skal man vand tygge" et opråb.
Et opråb om at vågne, stille spørgsmål og tage stilling. For med flere og flere regler, skrevne som uskrevne, hvor er da det personlige valg og afvejningen af situationen samt den personlige baggrund og historie, hvis alt dømmes efter et skrevent skema?
Og vedtægter, love og regler har det med at blive permanente, om de så giver mening eller ej, så konservative stemmer kan ytre sig med at sådan er det da det altid har været sådan. Vi præsenteres for mange sjove og interessante eksempler herpå gennem forestillingens mange elementer og indfald.
Der er mange elementer i forestillingen - måske et par for mange - og det forvirrer lidt! Samtidig giver det dog en broget og fyldig fortolkning af emnet (politisk, poetisk, eksistentielt, musikalsk, personligt og dét både på det lille og på det store plan), men stykket ville have stået stærkere hvis et par af scenerne var skåret væk idet et par (som eksempelvis indledningsscenen omhandlende kvinders seksuelle udnyttelse af mænd) stod uden relation til resten og budskabet her var uklart.
De to skuespillerinder Ditte Ylva Olsen og Stine Q. Pagh spiller fortræffeligt. Musikken er flot inkorporeret og de musiske kompositioner og sange meget fangende og velskrevne.
Der er rigtig meget godt, men det forsvinder lidt i mængden af alt dét stykket har på hjerte.
MEN: Alt i alt en forestillingen der er værd at se!