intelligente løgnehistorier

En monolog som var lidt hektisk og svær at følge med i starten, da den blev fremført i et rasende tempo (det viste sig at være bevidst, for at publikum kunne nå at komme hjem til håndboldkampen). Jeg blev først rigtig fanget, da publikum blev opfordret til at deltage i "mini kosmos fodfæste spillet", som gik ud på at udfordre balancen. Næsten halvdelen af publikum deltog og morede sig kosteligt.

Skuespilleren havde et stort nærvær og engagement i Kierkegaard, omend jeg synes at fraserne: "Siger Kierkegaard" og "Kalder Kierkegaard" blev brugt for meget: Hvis man kender Kierkegaard er det overflødigt og hvis ikke, så virker det lidt skolemesteragtigt.

Monologen var humorisktisk, både i sig selv og i udførelsen. Netop som jeg synes, at den var for personlig - der blev refereret meget til far, ekskone og ven - blev det afsløret at det altsammen havde været løgnehistorier.

Så hvis man vil blive klog på Kierkegaard, så gå ind og se forestillingen, som forresten også har en dukke som medvirkende - den skal repræsentere Kierkegaard - men den fungerer desværre ikke og burde udelades.