Intellektuel og dramatisk monolog
Vurdering:
Samlet vurdering:
Lane Lind har rollen som Gertrude Stein i den ca. to timers lange monolog med indlagt pause på 20 min.
Hun gør det godt. Hun gør monologen interessant og dramatisk og formår endda at levere en "cliffhanger" lige før pausen, så man spændt nyder sin drikkevare i forventning om at høre mere.
Det vil nok være en fordel at man kender lidt til Gertrude Steins liv på forhånd, især den kunstnerkreds hun var en del af i Paris. Hun omtaler dog de fleste ved deres fulde navn, så man kan godt følge med uden de store forudsætninger.
Alt i alt var det en god forestilling, som dog af og til var en anelse langtrukken, hvilket må klandres genren og ikke Lane Lind.