My Fair Lady på dansk

Introduktion:
Min tilknytning til My fair lady er helt speciel, den startede for mig som 8 årig foran fjernsynet med Audrey Hepburn, som Eliza og Rex Harrison, som professor Higgins. Den version har sat sig dybt i mig.
Da jeg blev lidt ældre (14 år), kastede jeg mig ud i at se den i en tysk version i Berlin. Ikke helt den samme gnist som Audrey kunne levere den, men det var rigtig godt.
Jeg valgte at være meget åben og se hvordan Nyborg Voldspil havde valgt at levere den ikoniske musical.

Ankomst:
Som det første møder jeg 2 meget flotte madboder og en hel del opstillede borde, hvor maden kan nydes i grønne omgivelser.
Der er mødt mange op. Børnefamilier, par, veninder, en gruppe unge gutter, ja en stor blandet skare af mennesker.
Der er en rigtig god stemning inden stykket starter.

Stykket:
Opsætningen overgik mine forventninger. Scenen var godt sat op. Kostumerne flotte og kreative. Jeg kunne mærke at skuespillerne hyggede sig og det smittede af. Jeg var blæst bagover i forhold til orkestret. Virkelig velspillende.
Sangstemmerne kunne godt tunes lidt af vejen. Der var lige perioder, stemmeregisteret for Eliaz ikke helt kunne nå op.
Her ville det ikke gøre noget, at man satte den en oktav ned uden at det ville gøre noget for oplevelsen. For talent det har de.
Higgins, en velsmurt maskine, som bandt stykket sammen og Eliza, som den simple blomsterpige gav den gas med accenten.

Anbefaling:
En hyggelig musical, som jeg gerne vil anbefale andre at tage ind at opleve.