For the love of Kaizers?

Jeg er intet mindre end fantastisk vild med Kaizers Orchestra og deres vilde, syrede og yderst dramatiske lyd. Derfor er det også med store forventninger, at jeg placerer mig i teatersalen i Nordkraft, hvor jeg skal til at bevidne Maestro; et stykke, der er bygget op omkring Kaizers musik. I bund og grund finder jeg ideen genial, for med Kaizers musik er der netop plads til at skabe et dramastykke, der er så sindsygt og samtidig så sigende, at det kunne gøre helt ondt i hårrødderne.

De lægger hårdt ud med at spille/synge én af favoritterne, hvilket glæder mig - musikken er velspillet og distancerer sig ikke sønderligt fra det originale. Jeg ville blot ønske, at de havde holdt sig tro mod Kaizers tekster, i stedet for at fordanske dem. Netop fordi de er så tro mod musikken selv, virkede det forkert på mig, at teksten ikke var med. Det havde gjort bedre indtryk på mig, hvis de så havde fortolket og modificeret på Kaizers musik og tilpasset denne til deres stykke; så havde oplevelsen nok været en lidt anden.

Det giver et jag i mig, da skuespillet for alvor starter - jeg finder det ganske irriterende når skuespillere stiller sig på en scene og overspiller en rolle med overdreven artikuleren og teatralsk accent - det kan, for mig, ødelægge en stor del af en teaterforestilling. Når det så er sagt, var der nogle stykker på scenen, der virkelig gjorde et godt og overbevisende stykke arbejde med deres roller, hvilket gav én lyst til at vide mere om karakteren og dennes historie.

Scenografien var helt i top - jeg elskede kostumerne, opsætningen og de sceniske virkemidler. Scenelyset i samspil med sceneeffekter og musikken gjorde noget godt for mig og det er også helt bestemt dette der trækker stjernerne hjem. Skønt med god livemusik der er twistet op af det visuelle.

Stykket som helhed manglede en gnist - historien var lidt tynd og overfladisk, og jeg manglede en god fortælling, med et præmis, der skar igennem. Der var alt for mange uforløste metaforer, der gang på gang kunne tolkes/mistolkes til det ene eller det andet, og jeg fik aldrig helt fat på essensen i historien, hvis der var en; intet andet end historien om en modstandsgruppe, resistancen, hvor folk dør og lever og et trekantsdrama får hovedparten af opmærksomheden.

Mindre musical - mere Kaizers Orchestra!