Mageløs nulstilling

NUL ønsker et opgør med den dystopiske undergangsfortælling - og gennem scenografi, skuespil, lyd og lys tager forestillingen sit publikum med på en rejse langt ud i fremtiden via en mageløs nulstilling.

Her igangsættes jordens undergang ved at skuespiller Mathias Skov Rahbæk får hele salen til at synge " We're here because we're here" ligesom de britiske soldater sang under 1. Verdenskrig. Publikums sang overdøves langsomt af et gennemført lyd- og lysunivers, hvor et hvidt lys blinker og skiftevis mørklægger og oplyser scenen, hvorpå Rahbæk står som forstenet imens. Hele nulstillingen er så magisk, henførende og smuk at det bliver hele forestillingens højdepunkt for mig.

Et andet højdepunkt er Rahbæk, der med sin skarpe og vittige monolog formår at guide publikum gennem forskellige fremtidsscenarier. Til trods for forestillingens alvorlige tema griner publikum flere steder. Det sjove kammer dog aldrig over og det alvorlige tema lurer under overfladen, når Rahbæk i en slags metamonolog bryder fortællingen op med ordene "sådan et samfund ville jeg personligt gerne bo i".


Summa summarum er det en mageløs nulstilling
der både opløfter, imponerer og igangsætter eksistentielle tanker.