I DAG:
Anbefaling - Scene

Underholdende generationskomedie

5 KVARTER VED 200 GRADER anbefalet af karina jensen
12. november 2022
Vurdering:
Samlet vurdering:
Tre mænd i et køkken; far, søn og svigerfar, som diskuterer alt fra klima til sex. Der er fra starten uenighed mellem far og svigerfar, som næsten er hinandens modpoler. Faren provokerer bevidst svigerfaren, bare fordi han kan. Sønnen prøver at mægle uden det store held.

De tre mænd spiller alle godt. De er måske lidt for stereotype som karakterer, og det er samtidig det som gør dem sjove. Alle får deres respektive moralsæt udfordret på den ene eller anden måde, og ligheder på tværs af uligheder opnås. Far og svigerfar er f.eks begge ivrige fodboldtilhængere og begge tidligere aktive spillere. Søn og svigerfar mødes i deres kærlighed til kæreste og datter, Iben. Hemmeligheder udfoldes og skaber nye dynamikker i de indbyrdes relationer, hvilket giver karaktererne mere dybde.

Komedien er enkel i forhold til både plot, scenografi og karakterer. Den er ikke desto mindre velfungerende, fordi denne enkelhed bliver udnyttet på bedste vis.


Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr