Det er tanken, der tæller

At lade tankerne drive tilbage fra vi mødtes, gør jeg ofte med mine venner og hvordan vi ser vores alderdom sammen. Tankerne bag dette stykke ligger mig derfor ikke så fjern og måske derfor fik jeg ikke så meget nydt under solen, der kunne supplere, hvordan vi tænker tilbage på det og ser sammen frem.

Den samme flyttekasse med minder har jeg også med mine venner og det var for mig dér stykket havde sin styrke. Det var i alderdommens kapitel.
De små rystelser på hænderne, venners uendelige tålmodighed med hinanden og de ufuldendte sætninger.

De løbende referencer tilbage fik fine overgange og med megen humor.

Publikum var fra starten meget lattermilde og mærkede deres varme gennem stykket og det var med til at lade mig forblive åben for stykket, jeg personligt havde håbet mig mere følelsesladet berørt af.