I DAG:
Anbefaling - Udstilling

Bred Cobra-udstilling

Cobra - mit liv! anbefalet af Kit Egefjord
11. marts 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jens Olesen er en mand, som både kan skrive erhversmand, mæcenen og kunstelsker på sit cv, og han har i anledning af sin 70 års fødselsdag udlånt en del af sin private samling af Cobra-kunst til Asger Jorn Museet i Silkborg.
Han startede allerede sin samling som 9-årig, da han fik sit første litografi af Asger Jorn til sin fødselsdagsgave af sin far. Siden har han aktivt indsamlet Cobra-kunst, rejst mere end 100 millioner dollar til kunsten, arrangeret over 130 udstillinger og sidder i dag i bestyrelsen af Biennalen i Säo Paulo.
Mine forventninger var derfor skyhøje, da jeg søndag eftermiddag ankom til Asger Jorn Museet, udrustet med pen og papir.
I det første lokale bliver man mødt med en masse information om både Cobra-kunstens historie og Jens Olesen. Det er jo fint, men det er næsten for meget med både lange passager om tidsbilledet og citater på væggene. I de øvrige rum, hvor malerierne og skulpturerne findes, er der derimod slet ingen information. Det ville være en fordel, hvis teksterne var fordelt lidt mere.
Der er ikke rigtig noget logisk system i, hvordan malerier og skulpturer bliver præsenteret på. De hænger ikke i hverken kronologisk rækkefølge eller opdelt efter kunstnere. Det ville have været rart at se en rød tråd i måden, man har valgt at udstille værkerne på. Samlingen er bred med værker af Asger Jorn, Eiler Bille, Carl-Henning Pedersen, Else Alfelt, Egil Jacobsen, Henry Heerup, Karel Appel med flere. Men det er ikke cremen af cremen, vi får at se her – hvis man for eksempel tager Asger Jorn, er samlingen af hans værker i den permanente samling langt mere imponerende end det, der er repræsenteret på særudstillingen. Det er nok også meget at forlange af en privat samler, at han skal kunne hamle op med museerne.
Til sidst en stor ros til selve museet – de er enormt imødekommende og hjælpsomme. Og så er der sørme en gratis kop kaffe/cappuccino/cafe latte eller the med i indgangsbilletten, som koster 70 kr. for voksne og 60 kr. for pensionister, og som gælder både til særudstillingen og den imponerende permanente samling af Asger Jorn malerier. Bestemt en søndagsudflugt værd!


Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
DJÆVLEPROJEKTET
Spilleperiode 30. okt - 22. nov
PIXIE
Spilleperiode 11. sep - 4. okt
ANSIGTSYOGA FOR BEGYNDERE
Spilleperiode 11. sep - 30. sep
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 7. aug - 8. aug