I DAG:
Anbefaling - Udstilling

Snæver og elitær

Rewriting Histories anbefalet af Jette Malling
14. november 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
Dette er ikke en udstilling, du bare kan gå ind fra Staldgade og se og forstå, for de enkelte "værker" er ikke forsynet med titel eller anden tekst til vejledning for den, der betragter - blot et bogstav fra A til P.
Denne udstilling kræver ord og tid.
Masser af ord, som også bliver udleveret - på engelsk! - i A4 format og med så lille skrift, at det er ulæseligt for os, der bruger briller, for at vi kan forstå, hvad det er, vi ser.
Det var ikke indlysende for mig i de enkelte 'værker' at genkende den historiske begivenhed, vi genbesøgte, så jeg havde brug for ordene, for at forstå, hvad jeg så. Desværre var belysningen i udstillingslokalet ikke til, at jeg kunne læse det udleverede, så det havde jeg ikke stor glæde af under besøget.

Og masser af tid, for udstillingen består mest af videoinstallationer, der varer længe. Meget længe og i visse tilfælde med mange gentagelser på lydsiden (som du får gennem høretelefoner).
Jeg bliver skeptisk, når jeg ikke umiddelbart kan forholde mig til det, jeg ser - til det jeg oplever med den baggrund, jeg kommer med. Hvis kunsten ikke kan tale direkte til mig, er der noget galt. Det er der her. Denne udstilling er for de få og de indviede.
Tre kroner fra min side er nok en for mange, men det var fint at opleve Fotografisk Centers nye, flotte rammer i den Kødbyen.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
2nd Quake
Udgivelsesdato 20. nov
Karrusel af Kasper ØRUM
Udgivelsesdato 22. nov
KAYA SYNGER JOMFRU ANE BAND
Udgivelsesdato 25. okt
Leviathan
Udgivelsesdato 15. nov