I DAG:
BØGER

Lev, for helvede

5. februar 2018
BOG TILSENDES

LEV, FOR HELVEDE! er Bettina Tammaros eventyrlige selvbiografi. Bettina er nok mest kendt for sin deltagelse i Robinson Ekspeditionen 2013 og 2017 og andre realityprogrammer (Hjælp jeg er i Japan 2009 og Wipeout 2008). Bettina har haft et ualmindeligt begivenhedsrigt liv med mange store oplevelser – både fantastiske og virkelig hårde af slagsen.

Bettina har rejst mange steder i verden, eksempelvis i Afrika, Thailand, Israel og USA, hvor hun som alenemor med sine tre børn har arbejdet som frivillig på børnehjem og i dyrebranchen med løver, elefanter og delfiner.

Bettina fortæller indgående om sine oplevelser i reality-tv og rejserne ud i verden og om livet som alenemor på eventyr. Bettina har to gange været ramt af kræft. Hun valgte første gang stråler, men takkede anden gang nej til strålebehandling og brugte i stedet to år på at finde naturlig helbredelse. Det lykkedes, og efter to år blev Bettina 100 procent raskmeldt på egen hånd. Hun fortæller om vejen mod helbredelse og om kræftens betydning for hendes og ikke mindst børnenes liv. Bettinas selvbiografi er en ærlig og ligefrem bog båret af stor optimisme og ukueligt livsmod.

Uddrag af bogen:
Jeg må indrømme, at da Bianca og Malia skreg: "Moar, hjælp, er det hyæner!!!" blev jeg sgu lidt i tvivl, om jeg egentlig havde styr på noget som helst. De hørte hyænerne nærme sig, og vi vidste jo, der var løver og andre menneskeædende dyr omkring, som måske var sultne. Masaierne sad roligt og smilede med et gedeben i munden. Jeg gik i panik indeni, men udadtil havde jeg tilsyneladende ro på.

Høvdingen kom hen til os, med blod dryppende ud af munden, efter masaierne havde dræbt geden i ceremonien. Do you want some blood? Lucas skulle flå pelsen af den varme ged med den gamle masai, imens jeg og pigerne forsøgte ikke at brække os og svarede ahh, no thanks. "Mor, det er klamt!!!"

Vi mærkede alle NUET og var om noget i vores krop og ikke i tankerne, som Trolle gerne vil have. Jeg bliver stadig høj af minder om oplevelsen. Hvad er det, jeg udsætter mine børn for? Er det her skidt eller kanel? Jeg stopper aldrig, kan sgu ikke lade være.


Om forfatteren
Bettina Mattila Funch Tammaro (f. 1966) er mor til tre og eventyrer ind til benet. Hun er uddannet folkeskolelærer med en bachelor i specialpædagogik, og har arbejdet som coach, healer, clairvoyant og foredragsholder. Bettina er eventyrer og tænder i den grad på livets godtepose. Sundhed ser hun i bredt og holistisk perspektiv. Bettina arbejder intenst med at formidle sine budskaber, som hun brænder for, gennem foredrag, workshops og behandlinger.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Udgivelsesdato:
9. februar 2018
Bøger info
Forfatter: Bettina Mattila Funch Tammaro

Forlag: Forlaget mellemgaard
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
2nd Quake
Udgivelsesdato 20. nov
Karrusel af Kasper ØRUM
Udgivelsesdato 22. nov
KAYA SYNGER JOMFRU ANE BAND
Udgivelsesdato 25. okt
Leviathan
Udgivelsesdato 15. nov