2. november 2019
KAN OPLEVES I AALBORG
Med præsentationen af Dea Trier Mørchs grafiske værker giver Kunsten et nyt, fokuseret blik på en markant, engageret og politisk kunstner, hvis enkle og nærværende skildringer fra både intimsfæren og samfundslivet prægede særligt 1970'ernes Danmark.
For mange vil der være tale om et nostalgisk gensyn, mens mødet med Dea Trier Mørchs ikoniske billedsprog for andre vil være nyt og øjenåbnende. Hun startede som billedkunstner allerede som 16-årig, hvor hun blev optaget på Kunstakademiets malerskole – men hun fik sit folkelige gennembrud som forfatter med romanen Vinterbørn. Trier Mørch er en kunstner, som forholdt sig til den verden, hun levede i. Hun var derfor blandt andet med til at stifte det socialistiske kunstnerkollektiv Røde Mor i 1969, der havde som formål at gøre kunsten folkelig og samfundsforandrende.
I Kunstens syv sidelyssale præsenteres omkring 90 af Dea Trier Mørchs grafiske værker. Værkerne viser hendes engagement i både den nære og fjerne verden, tidens samfundspolitiske agenda og globale begivenheder – samt hvordan det hele er forbundet. Det er et samlet projekt, der handler om at få kunsten ud i livet og ind i verden.
Udstillingen er produceret af Louisiana Museum of Modern Art i tæt samarbejde med Kunsten Museum of Modern Art og Dea Trier Mørchs familie. Udstillingen er tidligere vist på Holstebro Kunstmuseum og vil efterfølgende blive vist på Brandts Museum for Kunst og Visuel Kultur i Odense og på Kunsthall Trondheim.
Billeder af livets begyndelse
Med Vinterbørn i 1976 og billederne af fødsler og fødende kvinder føjede Trier Mørch en helt ny dimension til en billedkultur, hvor dette almenmenneskelige vilkår som motiv har været bemærkelsesværdigt fraværende. Døden er et udbredt tema i billedkunsten, mens livets begyndelse, vores vej ind i verden, først opnåede større bevågenhed med feminismen.
Dea Trier Mørchs værker er ikke berøringsangste. De indeholder motiver af kroppen som menneskets udgangspunkt – hvordan vi som mennesker bliver til igennem en anden. Hendes billeder fra fødegangen er respektfulde og sætter kvindernes perspektiv i centrum. Den samme værdighed er der i hendes samtidsskildringer af det sociale og kollektive, hvor dagligdagsmotiver bliver indgang til refleksioner over livet – fra fødsel til død.
Motiverne i Trier Mørchs værker er universelle. De skildrer almenmenneskelige vilkår og problematikker, som vækker genklang i os alle, og er derfor ligeså aktuelle og vedkommende i dag, som de var i 1970’erne.
