I DAG:
MUSIK

The North

30. september 2013
Illusions
KAN OPLEVES VED AT DOWNLOADE ALBUM

Symfonisk rock med et keltisk touch er ikke just hverdagskost på den danske musikscene, men ikke desto mindre har vi i Danmark et ikke helt ukendt band, der er leveringsdygtig i de smukke, storladne toner. Og det er ikke uden grund at de flere gange er blevet kaldt ”Danmarks Pink Floyd”.

The North (bestående af Peter Brander, Kim Skovbye og Klaus Schønning som ”main members”) udgav i 1999 deres debut album til både pæne anmeldelser og virkelig god respons fra publikum. Således røg der over 20.000 eksemplarer over disken af ”The North” (Warner Music), efterfuldt af en lang række koncerter som afsluttedes med en stor koncert ved indvielsen af Øresundsbroen i år 2000, hvor bandet spillede i 107 meters højde, mens akrobater sprang og dansede på broens wires og The North optrådte sågar til åbningen af Øresundsbroen i 2000, hvor bandet optrådte i 107 meters højde, mens akrobater sprang og dansede på broens wires.

Warner udgav også i 2000 ”The Full Moon Concert”, som var optaget i Fælledparken af Danmarks Radio (P3 live). Efter udgivelsen af denne, fik The North en spændende opgave med at skrive musik til den første dansk producerede IMAX film ”På Vej Til Mars”. Filmen blev lanceret i 2005 med en flot koncert i Kbh's Planetarium, under sole, planeter og stjerner.

De følgende år koncentrerede de tre medlemmer af bandet sig fortrinsvis om diverse.solo karrierer - Peter Brander producerede bl.a. et utal af bands i den nye inkarnation af sit Media Sound studio, og udgav 4 solo albums under eget navn. Kim Skovbye koncentrerede sig om sin karriere som harpespiller, storyteller og indspillede en lang række solo albums, hvoraf de tre Tolkien albums for alvor satte musikken på verdenskortet. Klaus Schønning arbejdede videre i sit hjemmestudie hvor han indspiller og udgiver diverse albums i eget navn.

I 2008 får Kim Skovbye og Peter Brander, via deres gode ven Michael Falch,en spændende opgave. En meditations- og afslapnings CD, hvorfra musikken senere udgives af Fønix Musik under navnet ”From The Heart” og sælger godt. Ydermere skriver Skovbye og Brander mere end halvdelen af materialet til to ”No Stress” CD’er, der sælger mere end 100.000 eksemplarer.

Opmuntret af den fine modtagelse af ”From The Heart”, går Peter og Kim i gang med et helt nyt The North album. Resultatet er blevet det fine album ”Illusions”, der på alle måder lever op til den storslåede debut – og mere til. 9 flotte og stemningsskabende numre, hvor der er god tid, og hvor man ikke er bange for at ende på 8 eller 9 minutters numre. Noget så utrendy og anti-hipster som symfonisk rock med et keltisk touch er måske ikke hverdag den danske musikscene. Men når man gør det så godt som The North, kan man ikke være andet end ligeglad med den slags!


Facts
Gennemsnit vurdering:
Udgivelsesdato:
14. oktober 2013
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
2nd Quake
Udgivelsesdato 20. nov
Karrusel af Kasper ØRUM
Udgivelsesdato 22. nov
KAYA SYNGER JOMFRU ANE BAND
Udgivelsesdato 25. okt
Leviathan
Udgivelsesdato 15. nov