I DAG:
MUSIK

Fjerde til venstre

7. april 2011
KAN OPLEVES PÅ CD

Alberte Winding har inviteret ti kendte danske komponister, musikere og sangere til kaffe i sit hjem og med på Cd`en. Instrumenterne er indspillet i stuen og ved kaffebordet, mens duetterne og Alberte Windings vokal er indspillet i soveværelset. Alle musikere og sangere har således været på besøg i Alberte Windings poetiske, finurlige og billedrige lejlighedsunivers i hjertet af København.

Hun fortæller:
”At lave musik er min fest i livet. Den skal smage anderledes og godt, den skal gøre mig glad og vild og den skal rykke mig tættere på inderligheden. Den skal være intens. For at komme derhen er jeg rykket ind i mit eget hjem med mikrofoner og akustiske guitarer. Det er umuligt for mig at være andet end ærlig og glad i de her omgivelser”.

Cd’en er indspillet akustisk af hensyn til naboerne. Den indeholder baggrundslyde fra både gaden, gården, naboerne og hjemmets lyde – en vaskemaskine der tumbler og kaffemaskinen der brygger. Desuden lyde fra gadelivet udenfor optaget med to mikrofoner ud af vinduet – når det regnede med sokker på for at beskytte dem – f.eks. et skateboard der suser forbi, ambulancer, byggestøj og busser der starter og stopper. I stedet for at skjule udenomsstøjen har hun således inviteret den indenfor og mixet den højt i Cd’ens lydbillede. Genren er guitarpop mixet med lyduniverser fra jazz, singasongwriter og den helt unikke lyd af Alberte.

Facts
Gennemsnit vurdering:
Udgivelsesdato:
14. april 2011
Musik info
Tekst af Alberte Winding. Musik af Tomas Wisti Raae, Jan Kaspersen, Palle Torp, Rosa Lux, Anders Blichfeldt, Solveig Sandness, Jan Rørdam, Carsten Egedal, Alexander Holk Henriksen, Sara Indrio, Claus Langeskov og Benjamin Koppel.
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr