7. marts 2019
KAN OPLEVES I HELE LANDET
Den episke metalkvintet RISING udgav i oktober deres fjerde album ‘Sword And Scythe.
Et konceptalbum om menneskehedens historie set gennem et cirkulært kosmisk perspektiv, hvor det fulde potentiale af bandets musikalske vision udfolder sig i en samling sange med både progressivt udsyn, melodisk tæft og heftig aggression. Albummet er ledsaget af en særegen visuel side, dels i form af sanger Morten Grønnegaards virtuose album-artwork, dels i form af de to videoer til singlerne ‘Salted Earth’ og ‘Hunger And Exile’. RISING er nu klar med en tredje muskvideo til sangen ‘White Heat'.
Videoen er skabt af Grønnegaard ud fra gamle public domain film, som i sin nye sammensatte form illustrerer sangens tematik om menneskets evige stræben mod fremdrift og dominans - et centralt tema i ‘Sword And Scythe’s koncept om en ny menneskelig post-apokalyptisk civilisation. Sanger og tekstforfatter Morten Grønnegaard forklarer:
"‘White Heat’ fortæller historien om en fjern fremtid, hvor de fossile brændstoffer, der engang skabte vores industrielle samfund, ikke er andet end et fjernt minde. Her kæmper menneskeheden så med at finde en ny energikilde, som kan generere den ‘hvide varme’, som det vil kræve for at re-industrialisere verden. Det er en aggressiv, men stadig melodisk sang med skæve taktarter, og nummeret beskriver menneskets stræben overlevelse og dominans, og hvad dette måtte indebære af godt og ondt.”
RISING spiller deres eneste københavnske headliner-show i foråret, når de optræder sammen med det progressive doom metal-band og label mates Alkymist på Hotel Cecil 15. marts. Hertil kommer enkelte forårsdatoer, blandt andet i Næstved også med Alkymist samt thrash-legenderne i Artillery samt en optræden på Bornholms nye Rising Festival.
‘Sword And Scythe’ (‘Sværd Og Le’) er produceret af Jacob Bredahl og Rising, bærer artwork af sanger Morten Grønnegaard og inkluderer gæsteoptrædender af blandt andre Simon Stenbæk (Piss Vortex, Redwolves) på vokal og Tim Christensen, der spiller mellotron på fire af albummets sange. ‘Sword And Scythe’ udkom 26. oktober 2018 på LP og digitale formater via Indisciplinarian, og vinylversionen af albummet - en sort vinyl med et smukt illustreret gatefold cover