HUMAN SPEED

KAN OPLEVES I HELE LANDET

’Human Speed’ er det nye album fra den københavnske kvintet, The Reptones, der er blandt de førende danske eksponenter for den nye bølge af folk-rock og håndspillet americana, der har vundet stort indpas i de senere år.

Siden The Reptones udgav deres tredje album – Dead Letter Blues - i slutningen af marts 2016 er det gået stærkt for den københavnske kvintet. Singlerne fra ’Dead Letter Blues’ blev i 2016 og 2017 spillet flittigt på både P4 og P5. ’Candy Coated Lines’ var flere uger i træk det mest spillede nummer på P5, og første-singlen – ’This Small Town’ – kom i fast rotation på P4, og endte med at blive The Reptones’ mest spillede nummer på kanalen nogensinde.

Med op mod 50 koncerter i kalenderen siden den seneste udgivelse har bandet i stigende grad fundet et særegent udtryk, der spænder fra psykedelisk country og melankolsk indie til tonstung folk-rock og melodiske ballader. The Reptones har fået en flot modtagelse af både anmeldere og publikum, samt en kæmpe vitaminindsprøjtning, der har åbnet en kreativ åre. Resultatet af anstrengelserne er bandets fjerde album - Human Speed - der nu udkommer på Target Records til efteråret.

Første single fra albummet – ’Magic Boy’ – ramte allerede gaden i foråret, og blev spillet på både P4 og på P5, hvor den røg i fast rotation. Op til udgivelsen den 21. september er albummets 2. single udkommet – det folk-rockede uptempo-nummer ’Italian Biker’.

Sangskrivning i Berlin – indspilninger i Texas
Kimen til det nye album bliver sået, da The Reptones flyver til Berlin i begyndelsen af 2017. Meningen er at smage på det lokale øl, samt prøve at skrive et par sange til et eventuelt nyt album. Imidlertid har ingen i bandet forventet den eksplosion af kreativitet som indfinder sig i den kolde berliner-lejlighed. Naboerne banker rytmisk på væggene til langt hen på morgenstunden - og byen bibringer i det hele taget det perfekte beat til de nye sange. Og dem er der mange af.

Bandets forsanger Bo Bech beslutter aktivt at han selv ønsker at tage styringen over indspilningerne denne gang, og producere albummet. Grundspor indspilles i Black Tornado på Refshaleøen på Amager og i februar 2018 tager The Reptones over Atlanten for at afslutte albumindspilningerne i ’the music capital of the world’ - Austin, Texas.

The Reptones drikker whisky under nattehimlen i The Lone Star State. Paul Kimble, bassist og producer med fortid i kultbandet Grant Lee Buffalo, smiler sig gennem mixningen af berliner-stemningen. Han er tordnende dygtig og lyner med sin musikalitet - i morgentøfler. The Reptones spiser mørt Texas-kød, går på bikinibar og vender hjem til Danmark med ti færdige tracks.

Om det aktuelle album, ‘Human Speed’
The Reptones er et band, hvor den gensidige inspiration stortrives. Selve titlen ‘Human Speed’ er undfanget af bandets bassist, Jakob Lund, hvorefter guitarist Kim Heibon skrev teksten ud fra en idé om at leve livet i overensstemmelse med sig selv og selv sætte tempoet så sjælen kan følge med. Det var præcis den måde det tidligere The Reptones-medlem, Morten Steingrim, levede på. Han døde pludseligt og uventet i august 2017, og albummet er i kærlighed og respekt dedikeret til ham.

Teksterne på albummet udspringer som oftest fra guitarist Kim Heibons pen, og er selvoplevede små kommentarer og modne refleksioner over tilværelsen. ’The Seconds and the Space Between’ er en refleksion over, hvad vi egentlig, hver især, fylder livet ud med - rammet ind af sekundet vi bliver født og til sekundet, hvor vi dør. ’Feel the Pain’ er en stikpille til det moderne menneskes trang til at skærme sig for smerte for enhver pris - ofte med receptpligtig medicin eller selvmedicinering i form af alkohol eller stoffer. Sangen er en stille opfordring til i stedet ’at tage smerten ind’, når den opstår.

Det altid udfordrende liv i parforhold får ligeledes en tanke efter sig med ’Looking for the Door’, hvor det kan være svært at slippe hinanden, mens ’Magic Boy’ er en usædvanlig hyldest til mennesker, der lever med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Musikken og melodierne på albummet er for langt størstedelens vedkommende skrevet af forsanger Bo Bech, der denne gang også har arrangeret og produceret alle numrene – hvor hundredvis af timer er gået med at få lydidéerne til at materialisere sig og komme ud af højttalerne. Resultatet er blevet et stemningsmættet og ambient udtryk, og et album der emmer af mystik og myriader af udefinérbare klange, der veksler mellem ro og anspændthed.

Albummet er blændende mixet af den amerikanske producer Paul Kimble (Grant Lee Buffalo), der også dukker op som gæstemusiker flere steder på albummet, hvor hans varemærke falsetto-harmonier smyger sig lækkert rundt om lead-vokalerne.