5. maj 2019
KAN OPLEVES I HELE LANDET
VEITNER er Christian Veitners soloprojekt.
Christian Veitner har trådt frem på scenerne, som medspiller i toppen af dansk og international rock, blandt andre med James Thomas, Maggie Bjorklund(Jack White), Peter Smith, Michael Grondahl (Jeff Buckley) og senest som studie- og livebassist for både det danske indieband Sterling og det legendariske rockband The Sandmen.
Det er melankolsk, elektronisk singer-songwriterpop og et personligt dansk tekstunivers, der selv om det slår nordiske mørke toner an, aldrig mister håb, humor og livsmod.
Arbejdsophold og studiearbejde i Berlin smitter af på det elektronisk pulserende univers.
Kernen af musikere omkring VEITNER live og i studiet er musikere fra bl.a. Sterling, Printer, Fastpoholmen, Shirtsville og Lucy Love.
I foråret 2017 udgav VEITNER ep’en Under Himlen(DiGiDi) og udgav singlen og videoen Ikon, 1. februar, 2019.
Singlen følges nu op af ep’en Vores Vinger Kan Få Støvet Igen 10. maj, 2019.