I DAG:
MUSIK

Scrapbook

3. oktober 2015
KAN OPLEVES PÅ EP

Den 2. oktober udgiver Workers in Songs ep’en Scrapbook og fejrer dermed tre udgivelser på tre år. På Scrapbook inviterer bandet ind i et vingeskudt univers, hvor sprutten står på natbordet, og pigen lige er skredet, hvor de bugtede landeveje synes uendelige, og selv de stærkeste en dag må ramme jorden. En følelse af magtesløshed, afsavn og bondeanger er sammenhængskraften i de fire skæringer på Scrapbook og formidles videre til lytteren igennem et sammensurium af kontraster. Netop den store sammenhængskraft i de fire numre er også grunden til at Workers in Songs nu vælger at udkomme med en ep.

Om Scrapbook har forsanger og hovedsangskriver, Morten Krogh, følgende at sige:
”I Workers in Songs har vi altid elsket at arbejde med kontraster i musikken. Det har været særligt interessant at arbejde med på denne udgivelse, hvor vi arbejder med følelser som frustration, afsavn, magtesløshed og sorg ud fra fire forskellige vinkler. Alle fire numre fortæller om disse følelser. Alle fire numre kigger tilbage på fortiden, som var den en scrapbog, og ønsker at kunne ændre denne fortid, men må sande at dette ikke kan lade sig gøre”.

Ydermere er hele udgivelsen Scrapbook et indblik i bandets univers på godt og ondt, og en måde hvorpå den dynamiske Folk'n'Country kvintet forsøger at fjerne afstanden til publikum. Samtidig med at de nye sange udgives fysisk og digitalt går en interaktiv hjemmeside i luften, hvor man kan gå på jagt efter liveoptagelser, videoklip og andre godter fra bandets private gemmer.

Facts
Gennemsnit vurdering:
Udgivelsesdato:
1. januar 1900
Musik info
Workers in Songs udgav deres debutalbum For Grandpa i 2013, andet album That Glorious Masterpiece kom ud i 2014, og nu er de så klar med ep'en Scrapbook. Bandet, der rundede 100 koncerter tidligere i år, har ry for at være et medrivende live band og har en utrolig tilstedeværelse på scenen. Dette har de nu også opdaget syd for grænsen, hvor bandet bl.a. spillede på den prestigefyldte Reeperbahn Festival i Hamburg i september.

Ep’en er indspillet i Folkes Garage i Østbirk, mastereret af Jan Eliasson fra AudioPlanet og udkommer på Workers in Songs’ eget pladeselskab Damn Right Records.

 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
2nd Quake
Udgivelsesdato 20. nov
Karrusel af Kasper ØRUM
Udgivelsesdato 22. nov
KAYA SYNGER JOMFRU ANE BAND
Udgivelsesdato 25. okt
Leviathan
Udgivelsesdato 15. nov