27. november 2016
KAN DOWNLOADES VIA DOWNLOADKODE
En lettere anderledes Sup Sup plade, da der udelukkende er een producer og det ikke er manden selv. Alle beats er leveret af Machacha, med Dejen på rap og scratch. Ingen gæsterap og ingen bullshit. Mixet og mastereret af Moriarty (SuparDejen og Machacha), så der er lagt op til støvet, samplebaseret hip hop. SuparDejen griber sine "Chopsticks" og skider på hvad "De Siger", men tager jer på en tur gennem "Sydhavn", undergrund "Steez". "Aldrig" bange for at flex den "Ondest Stil" til det "Gør Ondt", rendyrket "Dygtighed". Det bliver også til en memory lane tur på "Jeg Husker", mens der bliver bedt om at "Se På Mig". Det hele handler om at "Bryde Jeres Vaner" og være modstykket til alt det populære. På den måde er man stærkere som Prince Adam når han bliver til "He-Man"
Gigantopithecus er fjerde solo-album fra Supardejen og følger op på det anmelderroste "Retrorik" der var produceret af Tue Track, DJ Noize og Supardejen selv. Denne gang er det som beskrevet dog barberet helt ned uden gæster og med kun en producer. Coverart af Tue Volder // Joe True.