22. oktober 2024
Kaya Brüel forbinder på fineste vis fortid og nutid på sin aktuelle udgivelse, hvor hun kaster sig over den musikalske arv fra sin mor og moster.
Den 25. oktober udgiver hun en håndfuld sange fra Jomfru Ane Bands store bagkatalog og vækker herigennem de enæggede tvillingesøstres Sanne og Rebecca Brüels varme, smukke og powerfulde stemmer til live med sin egen. Og så bliver begrebet ’blood harmonies’, som Sanne og Rebecca Brüel mestrede, på den aktuelle EP tilføjet et helt nyt Brüel-lag. Kayas 25-årige datter, Asta Brüel Kainz, medvirker nemlig i en duet med Kaya på indspilningen af sangen ’Vil du smile til mig’ (oprindelig ’Lailas kærlighed’). En duet, som Sanne og Rebecca skrev og sang som 16-årige.