20. juni 2015
KAN OPLEVES PÅ KØBENHAVNS MUSIKTEATER
Fire unge skuespillere udforsker Shakespeares ikoniske tekst og deres eget forhold til kærligheden. Både det magiske møde ved maskeballet, men i ligeså høj grad dagen derpå, når festen er slut og alt ikke længere virker så eventyrligt.
Hvilke forestillinger har vi om kærligheden i dag?
Drømmer vi om den altoverskyggende forelskelse som i Hollywoodfilmene?
Og kan den forenes med ønsket om at styre vores eget liv?
Forestillingen tager et fast men kærligt tag i den unge generation, som holdet bag den selv er en del af og sætter ord, billeder og livemusik til de udfordringer som kærligheden står overfor i et moderne samfund.