29. april 2019
KAN OPLEVES I KØBENHAVN K
Jeg var en god mor...indtil jeg fik børn
Kom, som du er. Ammende eller ikke ammende. I søvnunderskud eller euforisk efter en nat med uafbrudte drømme. Oplev en forestilling af fire af landets mest fabelagtige forfatterinder. Om moderskab og alt det, der hører med. Vi fejrer, at de danske mødregrupper har eksisteret i snart 50 år. Vi fejrer problemerne og sejrene, absurditeterne og overraskelserne. De store indsigter og de små opdagelser. Tag barnet, veninden, manden eller din egen mødregruppe med. Du skal ikke være bange for at afbryde forestillingen, vi kan klare lidt af hvert. Og vi har ekstra bleer. Og puderne er bløde, hvis du er meget træt. Og ja – her må du gerne amme. Alt andet ville være absurd!
Mødre er et comedyshow i babyformat efter ide af Lykke Sand. Det er en historie om fire kvinder, der mødes i en mødregruppe i deres livs første arrangerede venskab. Om hvad det vil sige at mødes på tværs af forskelligheder i en ny fase af livet.
OBS:
Mødre er en forestilling, hvor du er velkommen til at tage din baby (op til 1 år) med gratis. Ligesom babybio kan du stille barnevognen i foyeren, og vågner din baby vil du blive adviseret, så du kan hente. Vi passer altså ikke dit barn, men du er velkommen til at tage baby med ind til forestillingen. Vil du gerne have børn over 1 år med, skal du købe en ungdomsbillet til 125 kroner.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
4. maj 2019 - 7. jun 2019
Scene info
Ide og Koncept: Lykke Sand
Forfattere: Christina Sederqvist, Julia Lahme, Mette Marie Lei Lange, Anna Bro
Instruktion: Christine Exner
Scenografisk konsulent: Morten Droob
Medvirkende: Lykke Sand, Mathilde Norholt, Laura Christensen, Szhirley
Varighed: 1 time og 25 min. uden pause