5. april 2016
KAN OPLEVES PÅ FOLKETEATRET I KBH.
Mød den Grimme Ælling og den selvsikre Klods Hans i en ny teaterforestilling for hele familien, hvor H.C. Andersens kendte og elskede figurer bliver sendt ud på et udfordrende og ukendt eventyr.
Sprit ny teknologi forener det bedste fra animationens og teatrets verden og gør det muligt for figurerne at få hjælp fra publikum – og det får de brug for!
Danmarks mest kendte og elskede digter sidder alene og modløs og drømmer om et liv som solodanser ved Den Kongelige Ballet, men han kan ikke danse. Skrive kan han til gengæld, men hvem vil høre fjollede eventyr, om ællinger der bliver til svaner, og klodsede drenge der gifter sig med prinsesser?
I et nyskrevet eventyr inviterer BaggårdTeatret og tekniktroldmændene fra Rokoko børn og barnlige sjæle ud på en eventyrrejse i jagten på fantasi, selvtillid, prinsessen og det halve kongerige.