I DAG:
SCENE

Æblet og ormen

28. oktober 2012
KAN OPLEVES PÅ ANEMONE TEATRET I KØBENHAVN

Historien om Æblet og Ormen er ikke lige så gammel som den om hønen og ægget, men den er både vigtigere og sjovere. Det er nemlig historien om det umulige venskab mellem et æble og en orm. Æblet Franka går meget op i at være rund og skinnende blank, og har sågar fået sit foto i Dansk
Frugtavler-forenings Blad. Frankas store karriereambition er at komme ud og ligge i forretning, og alt
tegner lyst.
Men så får Franka orm. Og det er ikke en orm, man sådan lige kan overtale til at flytte. Frankas verdensbillede krakelerer, venner bliver til fjender, hun bliver udstødt og rystet ned af træet...
Nu er det eneste håb Ormelægen, der lever af at fjerne orm, men hvor finder man ham?
Franka kommer ud på en farefuld færd med bizarre møder, men jo tættere hun kommer på sit mål, des mindre ønsker hun at opnå det. Det viser sig nemlig, at hun slet ikke ville have kunnet klare sig uden den charmerende og særdeles veltalende orm…
ÆBLET og ORMEN er en moderne fabel, som trækker på den lange tradition om fabler med besjælede ting, der har menneskelige træk og dermed kan fortælle om de store vigtige emner her i livet. Her er det temaer som drømmen om berømmelse, ydre contra indre værdier, at turde sige fra og være anderledes, venskaber og nye muligheder, der får en kærlig og underfundig behandling.

Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
31. okt 2012 - 18. nov 2012
Scene info
Idé: Anders Morgenthaler
Manuskript: Methe Bendix og Anders Morgenthaler
Instruktion: Per Linderoth
Opr. instruktion: Methe Bendix
Medvirkende: Anne Dalsgaard , Sarah Gottlieb og Christiane Bjørg Nielsen
Komponist: Christiane Bjørg Nielsen
Animationsteknik og lys: Kasper Stouenborg
Tekniker og afvikler: Jonas Møller Andersen
Tekniker/Bygger: Gert Christoffersen
Opr. animation: Kristjan Møller
Opr. scenografi: Signe Krogh
Opr. kostumer: Thomas Winkler
Fra de 4-10 årige og deres voksne
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr