16. marts 2010
KAN OPLEVES PÅ SVALEGANGEN I AARHUS
”Havde tyskerne vundet, ville jeg have været en helt.” Grethe Bartram
BESÆTTELSE tager sit udgangspunkt i retsopgøret mod den århusianske Gestapo-stikker Grethe Bartram umiddelbart efter befrielsen i 1945. Under besættelsen var hun kommunist og aktivt medlem af modstandsbevægelsen og samtidig en af Gestapos mest effektive stikkere i Danmark. BESÆTTELSE er et moderne karakterdrama, der i høj grad handler om den erotiske besættelse, som måske slet ikke er så forskellig fra den ideologiske i forhold til, hvordan vi lader os forføre af veltalende, magtfulde og karismatiske mænd og kvinder. Det er historien om at vælge side i historiens afgørende øjeblikke uden at have eftertidens privilegerede klarsyn. Om hvordan ideologier kan blive en besættelse, som mennesker er i stand til at leve, dø eller ofre andres liv og frihed for.